Indlægssåler – SuperSole

Fakta om fødder

Fødderne er vores fundament og mange problemer i fod, knæ, hofte og ryg kan have sit udspring i en fejlstilling i foden.
Vi har i mange år arbejdet med SuperSole indlægssåler og har stor erfaring i undersøgelse, behandling og træning af fodrelaterede problematikker.
John Schack har særlig kunnen indenfor dette felt og er den, du skal have fat i, hvis en indlægssål skal specialfremstilles til dig.

Hvordan er mine fødder?

Lav svangbue eller høj vrist.
Hvis du har en lav svangbue kan det være at du pronerer for meget i foden. Dette bevirker, at du overbelaster både led/sener og muskler. Dette øger risicoen for at udvikle overbelastninger i svangsene under foden, achillessenen, ankelen, knæet eller hoften.
Hvis du derimod har en høj vrist, kan dette resultere i en stiv og rigid fod som også kan overbelaste hele systemet på grund af manglende smidighed

Det er derfor meget vigtigt, at du får undersøgt, hvilken fodtype du har, så fysioterapeuten hjælper dig med at afdække dit behov for træning og eventuel indlægssåler.

Fordelen ved dynamiske indlægssåler er, at de træner og styrker foden ved almindelig daglig gang. 

Dynamiske indlægssåler stimulerer foden til optimal afvikling.

Supersole dynamiske indlægssåler

Adskiller sig fra andre typer indlægssåler ved at være fjedrende og kan derved tilpasse sig kroppens bevægelser. Sålerne er individuelt tilpassede og kombineres oftest med relevante træningsøvelser som supplement til behandlingen med såler.

 Supersole har mange varianter af indlægssåler, som er tilpasset forskellige aktiviteter, alt fra daglig brug til topidræt. Sålerne har forskellig tykkelse i støddæmpningsmaterialet og variation i den dynamiske støtte.

Supersole indlægssåler kan kun fremstilles af specialuddannede fysioterapeuter, som udover at have høj viden omkring fodens opbygning, også har erfaring med forebyggelse og behandling af skader.

Fysioterapeut John Schack kan rådgive dig omkring fodens behov for indlæg og træning.