Klinikkens målgruppe er især børn med motoriske og sansemæssige udfordringer.
Individuelle træningsaktiviteter med børn giver en særlig mulighed for at arbejde grundigt og i dybden med de individuelle problemstillinger og udfordringer, barnet står over for. Her kan fysioterapeuten og barnet arbejde fokuseret med læring af bevægelse med en høj grad af koncentration.
Individuel træning er især hensigtsmæssig, hvis barnet har brug for stor tryghed og næsten kontinuerlig vejledning og støtte. Der kan også være tale om en situation, der opleves følelsesmæssigt vanskelig, så personen har brug for mental støtte til at tackle udfordringen.
Kerneydelsen er desuden rådgivning af forældre og andre voksne omkring barnet, således at de klædes på til, at hjælpe deres børn bedst muligt.
Det er Kenneth Tækker og Sine Bakkan samt Isabella Andersen som varetager dette område på klinikken.
Vi ser frem til at møde dig og dit barn, og hjælpe jer via et skræddersyet fysioterapeutisk forløb, med fysioterapeuter, som er vant til at arbejde med børn og rådgive forældre. Du finder vores klinik på adressen: Dronningensgade 97 i Fredericia.